Ny undersøgelse om demens og høretab.
Lancets Kommisorium om demens 2020 og risikofaktorer.
Lancet lavede også et i 2017, hvor de kunne isolere 9 risikofaktorer: lav uddannelse, forhøjet blodtryk, hørenedsættelse, rygning, fedme, depression, fysisk inaktivitet, diabetes, ensomhed.
Listen for 2020 er udvidet med 3 punkter. Tilføjet er stort alkoholforbrug, traumatisk hjerneskade (herunder også hjernerystelse) og luftforurening.
På den nye liste over risikofaktorer, som der bør sættes ind overfor, er høretab rykket op som nr 2 af 12 punkter. Nummeret på listen kommer fra, hvor betydningsfulde de enkelte risikofaktorer er for udvikling af demens, og man har fundet frem til, at høretab er den 2. mest betydingsfulde risikofaktor ved at undersøge litteraturen om en række risikofaktorer og beregne, hvor meget hver enkelt risikofaktor betyder for demensforekomsten.
De fundne risikofaktorer kan tilsammen forklare ca 40 % af demenstilfældene, og her skriver høretab sig for 8%. Men der er altså stadig over halvdelen af demenstilfældene, som man ikke har nogen forklaring på.
På baggrund af undersøgelsen, listes en række anbefalinger op til regeringer, enkeltpersoner og behandler-plejepersonale vedr. forebyggelse, behandling og omsorg. I anbefalinger til enkeltpersoner hedder det, at man bør holde sig kognitivt, fysisk og socialt aktiv som midaldrende og ældre.
Der findes ingen dokumentation for, at en særlig aktivitet i sig selv beskytter mod demens, men brugen af høreapparat ser ud til at reducere den forhøjede risiko for at udvikle demens, som høretabet udgør. – Dvs at hørehæmmede med høreapparat, som de bruger, har samme risiko for at udvikle demens som personer, der ikke hører dårligt.
Oplysningerne er baseret på den nyeste forskning inden for relevante områder, som puttes ind i statistiske modelbygninger om aldersrelaterede og sygdomsrelaterede ændringer, som jeg aldrig kommer til at kunne gennemskue. Det må man bare tro på, at sådan er det.
Det meste materiale kommer fra befolkningsundersøgelser med store deltagerantal. Mest længdesnits- eller prospektive undersøgelser, dvs at de samme mennesker udspørges mv om det samme med 5,10 eller flere års mellemrum, så man kan se, hvordan det går dem. I sådan nogle omfattende befolkningsundersøgelser bruges testmateriale, som er let at anvende og score. Kriteriet for “demens” bliver ikke så velafgrænset, at man kan fastslå, hvilken slags kognitivt forfald deltagerne lider af. Sandsynligvis bruges den meget udbredte demenstest MMSE, der også kan administreres af ikke fagfolk. Derfor skelnes ikke mellem Alzheimer og Demens , men der måles kun på nedsat kognitiv funktion på en række områder, både huskemæssigt og praktisk.
Rådgivning om brug af høreapparat i forbindelse med demens og høretab læs mere her
I The Lancet’s kommisorium anbefales behandling af høretab, fordi det vil føre til at opretholde og øge den kognitive reserve, (som de så smukt skriver). Høreapparater beskytter mod demens. Og de finder det sandsynligt, at “hearing loss might result in cognitive decline through reduced cognitive stimulation”.
Grete Boisen
hele artiklen om sammenhængen mellem demens og høretab kan læses her