Bedre taleforståelse

Bedre taleforståelse med moderne trådløst udstyr.

Det trådløse udstyr er godt til at gøre talen tydeligere og begrænser generende støj i omgivelserne. Det bliver nemmere at høre i støj, på afstand, ved gruppesamtaler og møder.

Det er en stor hjælp, når man gerne vil være sammen med andre mennesker. Det er godt til restaurantbesøg, familiefester, ved møder og sammenkomster.

Talen bliver tydeligere, fordi lyden går direkte fra en mikrofon til høreapparatet. Støjen fra omgivelserne mindskes betydeligt.

Det trådløse udstyr er godt til alle typer høreapparater – også til coclear implant(CI). Der er flere forskellige modeller fra forskellige firmaer. De består alle af en sender med mikrofon og en modtager. Senderen kan være en lille fiks bordmodel eller en model med en clips, så den kan bæres af taleren. Nogle modeller har retningsbestemte mikrofoner. Modtageren kan være en en streamer, der bæres i en nakkestrop. Der findes også modeller hvor modtageren er indbygget i høreapparatet, eller en ’sko’, der hæftes på høreapparatet. Fælles for dem alle er, at de giver bedre taleforståelse. Man kan med det rette udstyr, forbedre sin evne til at skelne tale fra andre lyde. Noget udstyr kræver, at der er telespole i høreapparatet. Telespolen i høreapparater opfanger elektriske signaler fra FM og teleslyngeanlæg, derfor får man lyden direkte og trådløst fra mikrofon til høreapparat.

Trådløst forståelskommunikationsudstyr er hjælpemiddel og du kan få råd og vejledning herom f.eks. på Kommunikationscentret i Hellerup. Hvis du ønsker at bruge et trådløst udstyr eller andre høretekniske hjælpemidler, tilbyder Kommunikationscentret vurdering, afprøvning og hjælp til eventuel ansøgning om at få bevilget udstyret. Det kan bevilliges af din bopælskommune. Udstyret kan også købes. Tal med din hørespecialist herom.

 

 

 

 

 

 

 

Kommunikationscentret

Kommunikationscentret er nok det bedste sted at få oplysninger om de hjælpemidler som bedst kan hjælpe jer og hvilke hjælpemidler som passer til de forskellige mærker af høreapparater .

Der er forskel på kommunernes villighed til at hjælpe, men Gentofte kommune er hjælpsom og hjælpemidlerne er gratis når kommunen har godkendt dem .

Kommunikationscentret Hellerup.  

Rygårds alle 45 2900 hellerup            

Telefon 45 11 47 00.                                  Telefontid Man. 9.00-13.0.                               Tirs-Fre  9.00-1200